Når kærligheden rammer, og din nye flamme allerede har børn, melder der sig hurtigt en masse tanker. Det kan være en kringlet størrelse, men lad det endelig ikke spænde ben for jeres freemeet-romance.
Du har nyligt mødt en ny flamme, som viser sig allerede at have børn. Det er selvfølgelig en snak, I må tage, for selvom situationen kan være lidt kringlet, bør det absolut ikke være en stopklods for jeres forelskelse.
Jo ældre vi bliver, jo mere normalt er det jo, at bagagen tæller en tidligere kæreste eller et ægteskab.
Børnenes alder spiller en stor rolle…
Hvordan I griber det an, afhænger i høj grad af alderen på poderne. Større børn er som regel til at tale med, fordi din indtræden i familien ikke vælter hele deres verdensbillede. Med de mindste kan det kræve lidt mere tålmodighed og en længere tilvenningsfase, før de finder ud af at placere dig i det nye familiecirkus.
Den gode snak er uundværlig…
I bliver nødt til at lægge en fælles strategi og tale grundigt igennem, hvornår tiden er moden til at møde børnene – begge parter skal være helt klar på den konto.
Gør det uformelt og uforpligtende…
Når det er tid til at kaste jer ud i det, er det ofte en fordel at lære børnene at kende på neutral grund. En tur i biografen, en udstilling eller en tur i tivoli kan bryde isen og forhindre akavet tavshed, og det vigtigste er, at dagen bliver sjov, så de sidder tilbage med en god oplevelse.
Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag, så tag det i jeres eget tempo. Så skal det nok gå alt sammen, og alle finder tids nok deres rette plads i jeres nye fælles kapitel.