Har du scoret en sød fyr eller kvinde på freemeet, og er det tid til at mødes? Men hvor faen skal I gå hen? Vi giver dig svaret her.
Har du scoret en kvinde på en datingside, og er I efter en god chat klar til at tage den videre til den virkelige verden? Men hvor skal I egentlig mødes? Det kigger vi nærmere på her.
Den lokale café – den sikre klassiker
De fleste første dates foregår på en café, og det er slet ikke dumt endda. Den uformelle stemning er perfekt til en god snak og fjerner frygten for akavede tavshedsperioder. Samtidig føler din date sig mere tryg, når I er omgivet af andre mennesker frem for at sidde alene og isoleret. Drop derfor den dyre restaurant eller en invitation hjem i stuen til en start.
Spil og sjov mod janteloven
Hvis kemien er der, kan I snuppe en sjov aktivitet bagefter – en omgang minigolf eller bowling er et solidt bud. Det er uformelle spil, hvor alle kan være med, og hvor I bare kan slappe af og være jer selv, mens humøret stiger helt naturligt.
Kultur og grin i mørket
I kan også vælge en klassisk tur i biografen eller en tur i teatret. Gå efter noget let og uforpligtende, eksempelvis en god komedie. Det vigtigste er, at I bliver underholdt og får et fælles grin at grine af bagefter.
Forlystelsespark til den eventyrlystne
Er I til lidt mere fart over feltet, er en tur i en forlystelsespark et friskt pust. Suset i maven og den gode stemning er guf for flirten – det kræver dog, at hun er til den slags oplevelser. Lyt derfor godt efter under jeres samtaler, før du lægger den endelige plan. Første date er altafgørende for jeres00 romance, så prøv at overraske med noget originalt, der sætter et smil på hendes læber. Så er du rigtig godt på vej!