Vidste du det?

Efter sex: Derfor varer lykkefølelsen i to døgn

2 min. læsning freemeet
Efter sex: Derfor varer lykkefølelsen i to døgn

Et studie fra Psychological Science afslører, at den gode efter-sex-vibe sidder i kroppen i op til 48 timer og styrker parforholdet, hvis I hyppigt er i sving. Sex er lig med lykke på freemeet.

En undersøgelse offentliggjort i Psychological Science viser, at den gode følelse efter sex hænger ved i helt op til døgnet og det næste – altså 48 timer – og er med til at binde par, der hygger sig regelmæssigt i soveværelset, tættere sammen.

Sex lig med lykke

Projektets hovedforfatter, psykologen Andrea Meltzer, forklarer:

«Vores undersøgelse viser ganske tydeligt, at par, der føler sig høje på tilfredshed 48 timer efter sex, generelt er langt gladere for deres forhold selv flere måneder efter.»

Bygget på data fra 200 nygifte

For at nå frem til den konklusion kiggede Meltzer og hendes forskerhold nærmere på data fra to forskellige undersøgelser med over 200 nygifte par i centrum.

Inden det var tid til at slukke lyset, skulle deltagerne logge i en dagbog, om de havde haft sex eller ej. Uanset hvad svaret var, skulle de desuden vurdere dagsformen på deres sexliv, ægtefælle og ægteskab her og nu.

Stærkere sammen og færre skænderier

Tallene talte deres tydelige sprog: Hver eneste gang parrene havde haft sex, blussede lykkefølelsen op hos begge parter og holdt ved i de efterfølgende 48 timer.

Forskerne betmærkede sig også, at klassiske parametre som alder og køn var fuldstændig ligegyldige for resultatet.

Ifølge studiet hang parternes generelle tilfredshed i ægteskabet nøje sammen med den efter-sex-glæde, de oplevede. De par havde eksempelvis også markant færre skænderier, når der kom en lille ny til verden.

Nu er det jo ikke ensbetydende med en "lykkelig til deres dages ende"-garanti, men glæden og tilfredsheden dalede langt langsommere hos dem end hos par, der havde sex sjældnere.

Sex er limen i et godt forhold

«Det her er en vigtig undersøgelse, fordi den lægger sig i slipstrømmen af anden forskning, der understreger, hvor afgørende en rolle sex spiller for et parforhold,» lyder det fra Andrea Meltzer.

Resultaterne bakkes desuden op af et andet studie, der peger på, at lykkelige par prioriterer kys, kram og kærtegn højere end selve orgasmen, i modsætning til par med mindre gang i sexlivet.

Så ved du vist, hvad der skal til for at holde liv i kærlighedsflammen hos freemeet!

Del denne artikel

Kunne du lide denne artikel?